Hvad er der i et ord? For malaysere og Singaporere kan det betyde fælles grund mellem to stolt uafhængige nationer, der engang var en del af en. Her er, hvordan det meget elskede daglige udtryk 'lah' er mere end bare en sød kollokvialisme.
Singapore og Malaysia var engang en del af den britiske Malaya-familie - og derefter hørte Singapore kort til det uafhængige Malaysia. At sige, at de to lande deler en fælles historie, er en underdrivelse, da årtier med forening har spundet århundreder af kulturelle, historiske og geografiske dele til et væv med forbindelser mellem dem. Et af deres mest åbenlyse links er i hverdagens fælles sprog - Manglish og Singlish, specifikt.
'Lah': en fælles forståelse
Singlish eller Singapore Colloquial English er en lokaliseret form for samtaleengelsk, der ofte tales på Singapore gader. Enkelt sætninger er ofte pebret med det væsentligste 'lah', så meget, at udtrykket er blevet en dominerende armatur i det fælles sprog.
For engelsktalende er 'lah' en partikel eller hvad engelsksprofessorer kalder en 'pragmatisk partikel'. Singlish bruger omkring 11 partikler, for det meste lånt fra kinesiske dialekter som Hokkien eller kantonesisk, for at indikere holdningen til, hvordan noget siges. Dette enkle ord med tre bogstaver kan betyde en bekræftelse, afskedigelse, forvirring eller udråb i forskellige sammenhænge. For eksempel, ”Nej, jeg sagde, at jeg ikke gjorde det”, formidler irritation, mens en kort ”Ok lah” er en bekræftelse.
Manglish, eller malaysisk colloquial engelsk, fungerer på en lignende måde med hensyn til grammatisk struktur og noget delt ordforråd - et af disse ord er 'lah'. Ligesom Singlish kan malaysisk grammatisk struktur bruges med engelske ord på Manglish, ofte udført ganske spontant eller sommetider for komisk virkning. For eksempel "Han er så flot, hvordan kan han være din kæreste lah!"
En singaporisk eller malaysisk kan ofte fortælle, hvornår 'lah' bruges forkert, men de kan ikke altid fortælle dig hvorfor. Selvom 'lah' har en sproglig definition og dens anvendelse har en intern konsistens og struktur, er det i høj grad et intuitivt ord født ud af sammenhængen i sociale situationer.
Det er derfor, hvis du er en 'lah' novice, ikke sprøjt den glædeligt her og der i hver sætning. Din Singaporeanske eller malaysiske ven kan se din suka-suka (singlish for 'at gøre noget som man kan lide, uanset om andre mennesker godkender') brug af 'lah' i hjerteslag.
'Lah': en fælles historie
Singapore og Malaysia har en delt historie mellem det 18. og 20. århundrede, da de levede under britisk styre. Før det var Singapore en del af Malacca-sultanatet i det 14. århundrede og Johor-sultanatet i det 16. århundrede. Portugiserne ødelagde imidlertid bosættelsen i Singapore i 1613, og øen sank i uklarhed i de næste to århundreder.
Singapore og Malaysia blev genforenet, da briterne blev den dominerende magt i den malaysiske øhav i det 18. og 19. århundrede. Oprettelsen af britiske bosættelser i Penang (1786) og Singapore (1819) såvel som den britiske overtagelse af Malacca i 1824 fra hollænderne, var Storbritanniens forsøg på at kontrollere adgangen til Malaccasundet (hvilket er væsentligt for dens tehandel med Kina). Dette markerede begyndelsen på tilstrømningen af kinesiske og indiske immigranter - og følgelig udviklingen af store og forskellige talesamfund i British Malaya. Ud over at britisk engelsk lærte af den herskende klasse, medførte de forskellige etniske grupper den farverige blanding af forskellige sprog: kinesisk, malaysisk og tamil kombineret med engelsk for langsomt at blive morfisk til folks fælles tunge.
Da britiske Malaya blev opløst for at gøre plads for Federation of Malaysia i 1963, blev Singapore en politisk komponent i det uafhængige Malaysia indtil 1965. Unionen var kortvarig på grund af racemæssig strid, og Singapore opnåede uafhængighed under Singapores daværende premierminister Lee Kuan Yew.
Alligevel har den fælles historie om Malaysia og Singapore indtil Singapores uafhængighed efterladt et uudsletteligt præg på de to landes kulturelle sammensætning.
'Lah': en delt arv
I undersøgelsen 'Multikulturalisme i Malaysia og Singapore: Konkurrencemodeller' påpeger akademikere Noraini Noor og Chan-Hoong Leong, at Malaysia og Singapore som standard er "multikulturelle." De to nationer har en heterogen blanding af etniske grupper, hvor de tre vigtigste er “grupper af malaysiske, kinesiske og indiske.” Procentdelen af hver etnisk gruppe varierer dog i hvert land, som vist i 2017-statistikken, hvor Singapore har en meget større kinesisk befolkning (ca. 75 procent af den samlede befolkning) end Malaysia (hvor de udgør omkring 24 procent af den samlede befolkning).
George P. Landow, professor i engelsk ved Brown University, sagde i en artikel, 'Introduktion og formidling af engelsk i Singapore og Malaysia', at børn, der talte deres forskellige modersmål som kinesisk, malaysisk eller tamil derhjemme, når Malaysia og Singapore var under kolonistyret og deltog også på engelske mediumskoler oprettet af briterne. Den måde, deres modersmål spredte deres talte engelsk utilsigtet formede uformelle singlish og Manglish til, hvad de er i dag.
