Fortælleren minder om to begivenheder fra hans barndom i Monaco i dette stykke af René Novella, der findes i Monégasque-afsnittet i vores globale antologi.
To forudsigelser har markeret henholdsvis min barndom og ungdom.
Den første, som ikke skete, blev oplyst af en polsk kvinde, der boede på The Rock, ikke så langt fra mine bedsteforældres bopæl. Hun var bundet af venskab med en af sine naboer og min bedstemor. I løbet af den smukke sæson skulle alle tre arrangere at mødes efter middagen for at gå på Sainte-Barbe-promenaden for at tage luften, indtil carabiniers 'klarion ringede klokken ti.
En aften havde min bedstemor, hendes ven og jeg - da ni år gammel - ventet på den polske kvinde i ganske lang tid, da min bedstemors ven besluttede at kalde på hende. Hun råbte et par gange: "Fru Polof!" men ingen dukkede op ved vinduet i den lille lejlighed besat af den polske kvinde. Derefter foreslog jeg at kalde hende ved hendes navn: fru Smokovski. Min bedstemor og hendes ven kiggede på hinanden i tordenvejr. De fik mig til at gentage denne underlige patronymic et antal gange. Vinduet åbnes efter det første opkald. Den polske kvinde dukkede op og tegnede, at hun skulle ned. Hun kom med os og undskyldte sig for forsinkelsen og forklarede, at hendes ur var stoppet. Hun lykønskede min bedstemors ven for at have husket sit navn, vanskelig som det var at udtale. Men da hun opdagede, at det var mig, der havde hvisket det, lagde hun hånden på mit hoved og erklærede: ”Han vil blive en stor mand.” Kære fru Smokovski: du var en polsk kvinde, ikke en sigøjner kvinde.
På den anden side, sigøjnerkvinden, der læste min venstre palme i en Piemonte-landsby, hvor jeg var 16 år gammel, var ikke forkert, da hun bekræftede: “Lei non mangerà il pane del soldato” (Du vil ikke spise soldater brød).
Oversættelsen kommer med tilladelse fra Éditions du Rocher, der udgav historien på sin originale fransk som en del af bogen Ces mots non envolés.
