Interview med John O "Connor, medadapter til billedet af Dorian Gray

Oscar Wildes eneste roman, The Picture of Dorian Gray, er blevet en så integreret del af moderne kultur, der har haft indflydelse på medicin, kriminologi, film og musik, at det uden tvivl er en udødelig klassiker. I januar kører European Arts Company en ny version af Wildes roman, som er blevet tilpasset af Merlin Holland (Wildes barnebarn) og John O'Connor. Culture Trip taler med John O'Connor om Dorian Gray, den kreative proces og midtlivskrise!

Portræt af Oscar Wilde | © Napoleon Sarony / WikiCommons

Billedet af Dorian Gray er ligesom Frankenstein og Dracula blevet så meget mere end bogen, hvorfra det stammer. Hvordan var det at beskæftige sig med et sådant sædværk og omdanne det til scenemateriale?

Nå, du har ret - det er så velkendt, at det er blevet så berømt uden virkelig at blive forstået. For mig var den første gang, jeg nogensinde havde hørt om det, da jeg som barn fik at vide, at en bekendt af vores muligvis havde et "billede på loftet", da han så mistænksom ung ud! Dorian Gray er allestedsnærværende, fra at have en episode i Star Trek til at blive en vampyr i The League of Extraordinary Gentlemen! Det var derfor vigtigt at vende tilbage til originalen og gå ud over 'myten'. Det var vidunderligt at høre, at der havde været et originalt manuskript, som til sidst var blevet censureret af Stoddart før offentliggørelse i Lippincott's Monthly Magazine. Endvidere, da Wilde 'omskrev' den til en roman, 'tonede han' originalen som reaktion på offentligheden. Spørgsmålet om at have to versioner af Dorian Gray blev en betydelig del af injurieringsforsøget (som det ses i vores skuespil The Trials of Oscar Wilde), da to meget forskellige fortolkninger kunne findes i dem; Wilde måtte svare på spørgsmål om Dorian Gray's umoral i de efterfølgende forsøg. Alle disse elementer - dets kulturelle indflydelse, de alternative versioner, dets centrale rolle i Wildes prøve osv. - blev vores udgangspunkt, hvorfra vi skulle udvikle os, og der var noget meget tilfredsstillende ved at samle alle disse separate tråde.

Dorian Gray er et utroligt opmærksomt arbejde, der er blevet endnu mere relevant i en tidsalder på sociale medier. Hvad betyder Dorian Gray for dig?

Nå, dets relevans nu er bestemt ubestridelig, og det er ingen overraskelse, at National Youth Theatre lavede en version af Dorian Gray kaldet 'Selfie'; der er endda en anerkendt tilstand kendt som 'Dorian Gray-syndrom', hvor dens syge nægter at acceptere aldringsprocessen og bliver stadig mere besættende og narcissistiske (som i Mann's Death i Venedig). Vores samfund er så besat af image, at dette ofte manifesterer sig gennem Photoshop, Instagram og Facebook. Det er dette behov for konstant at projicere den bedste del af sig selv, hvilket gør Dorian Gray endnu mere relevant nu end før. Dette pres på individer til at være perfekt viser os at være endnu mere besat af skønhed end før.

Fortæl mig lidt mere om selve produktionsprocessen - fra brainstorming til performance!

Dorian Gray egner sig faktisk til scenen, delvis fordi der er flere teaterscener inde i den. Romanen blev en vigtig del af Wildes kunstneriske udvikling; tidligere havde han skrevet essays og noveller, og så skrev han dette, der har mest dialog i enhver 1800-talsroman - for eksempel den første scene er næsten udelukkende i dialog. Året efter skrev han Lady Windermere's Fan, og nogle linjer fra Dorian Gray sneg sig ind i det og senere til A Women of No Importance - han har faktisk plagieret sig selv!

Man kan næsten forestille sig den logiske udvikling i hans kreative udvikling fra Dorian Gray til at skrive skuespil, da han skrev romanen, og denne teatertendens gjorde det meget behageligt at tilpasse sig. Det største problem var at vælge, hvad man skulle udelade, da der var så mange fantastiske linjer, at der var fare for, at det blev en samling af Wildean-epigrammer.

Portrættet var også et problem, da vi prøvede at finde ud af, hvordan vi ville gøre det: ville vi have et rigtigt billede, og i bekræftende fald, hvordan skulle vi vise dets skiftende karakter for publikum? Vi besluttede, at vi ville bruge deres fantasi til virkning, stole på publikums intelligens og lade dem komme med deres egen mareridt vision.

Faren for en overdreven rollebesætning var også et potentielt spørgsmål, så vi besluttede at bruge et reduceret antal skuespillere. Dorian Gray spilles altid af en skuespiller, men de andre skuespillere har licens til at strejfe, udforske de forskellige roller, det være sig opiumsælger eller adelskvinde. Der er noget Wildean, synes jeg, om at have sådan en fluiditet mellem roller, at udlåne det en vis teatralitet; For at sammenligne, Lady Bracknell (i betydningen af at være Earnest) spilles ofte af en mand i dag, hvilket tilføjer humor. At lade nogle få skuespillere spille mange roller, omdefinere de teatralske og kønsgrænser gennem multi-rollespil og krydsdressing er for mig meget i overensstemmelse med den vildeeske dramatiske tradition. Så det har været en spændende proces, og det er også vigtigt at huske, at produktionen først og fremmest kommer fra teksten og er utrolig tro mod det.

Billedet af Dorian Gray Promotion | © Trafalgar Studios / European Arts Company

Fra det, jeg forstår, har du brugt det originale, uopskyllede manuskript som grundlag for din tilpasning. I hvilket omfang tror du, at det genopdagede kildemateriale vil ændre seerens opfattelse af Dorian Gray?

Jeg tror ikke, det kommer til at ændre det enormt, da selvom du læser den udskudte roman, synes jeg det er helt klart, at der er en homoerotisk undertekst der, som måske ikke har været så klar for det 19. århundredes læserskare som det er det nu - selvom man ser på moderne anmeldelser, var det måske lidt mere indlysende, end vi tror! Basils kærlighed til Dorian er tydeligere i de tidlige versioner, men Wilde skrev sandsynligvis dette ubevidst, i en vanvid med kreativitet uden helt at vide det. Så vi taler ikke om en enorm mængde ændret materiale, men hvad der er, er betydningsfuldt, såsom Basil om, at hvordan 'Det er rigtigt, at jeg har elsket dig med langt mere romantisk følelse, end en mand normalt giver en ven'. Det er ganske eksplicit, og så små uddrag af dialog som disse gør Basil til en mere tragisk karakter, der indeholder en ubesvaret kærlighed, som Dorian viser sig at manipulere hensynsløst.

Hvilke vanskeligheder stod du overfor med at tilpasse et sådant sædearbejde til scenen? Var der de sædvanlige tilpasningsvanskeligheder, eller var der problemer unikke for dette projekt?

Intet specifikt, faktisk - det var bestemt lettere end at tilpasse The Trials of Oscar Wilde, og der er utallige versioner af Dorian Gray, der har sat præcedens og givet os mulighed for at vide, hvad vi ikke ville gøre. Til forsøgene forsøgte vi at proppe tre måneders tør legalese til et underholdende stykke 90-minutters teater, hvilket var meget vanskeligere. Som jeg har sagt, med Dorian Gray, var det største problem, hvad man skulle udelade. I denne henseende var det godt at arbejde med Merlin [Holland], fordi vi begge havde linjer, som vi ønskede at beholde, men vi handlede som en kontrol af hinanden og sikrede, at de linjer, som vi holdt, i vid udstrækning ville bidrage til plottet. Så nej, jeg ville ikke sige, at det var vanskeligere; det er en utrolig teaterroman, og på mange måder, der gør tilpasning lettere!

Inde i forsiden af Oscar Wildes billede af Dorian Gray som udgivet af Three Sirens Press i 1931 | © Ericxpenner / WikiCommons

Hvordan var det at arbejde med Merlin Holland? Var det en interessant oplevelse for dig?

Vi arbejdede naturligvis sammen sidste år, så vi havde allerede et godt samarbejde. Det var meget ligetil, da Merlin er lidenskabelig interesseret i alle ting Wilde, men han er utroligt professionel. Han er interesseret i sandheden og ikke i at beskytte Wildes ry for det; for os handler det om at promovere sandheden gennem streng forskning og videnskab. Jeg synes, vi komplementerede hinanden rigtig godt, da jeg har teatererfaring, og han har stor viden om Wildes arbejde. Han har også haft et godt øje for detaljer, mens jeg er bedre til at se på det 'store billede', så vi arbejdede godt sammen. Det har været meget givende.

Hvilken meddelelse eller indtryk vil du ønske at efterlade dine målgrupper med mere end nogen anden?

Jeg vil gerne have, at vores publikum genopdager historien på ny, men vi vil bestemt ikke være didaktiske. Som jeg sagde, produktionen er utroligt tro mod originalen, men da den også kombinerer alle disse elementer, vi har diskuteret, er der nogle nye aspekter ved det - så vi ville elske publikum at opleve dem for sig selv. Lidt som at forestille sig portrættet for dig selv, er Dorian Gray en opdagelsesrejse; men vi ønsker ikke at gå ind for en bestemt tankegang.

For os handler det om at vende tilbage til originalen - der har været forskellige tilpasninger, som, selvom de er innovative, har været meget radikale og moderne. Will Self offentliggjorde en omfortolkning i 2002, som sammenflød spørgsmålene omkring AIDS osv. I komplottet, hvilket var meget klogt; Matthew Bourne lavede et moderniseret dansestykke, som igen var meget opfindsomt. Vi ville bevæge os væk fra det, da historien er så rig, så kompleks, at det ville være en skam at begrænse det.

Hvad har du ellers planlagt for fremtiden - vil du samarbejde med Merlin Holland igen om fremtidige Wilde-værker, som du gjorde for The Trials of Oscar Wilde (2014)?

Vi har intet planlagt i øjeblikket. Der er ikke mange nye ting at opdage, medmindre Merlin har noget i en skuffe et eller andet sted; Desværre har vi kun et vist antal Wildean-værker, for som han selv sagde, satte han alt sit geni i sit liv og kun sit talent i sit arbejde. Dorian Gray er naturligvis kommet ud af Oscar Wildes forsøg, men jeg er ikke sikker på, hvor vi skal hen næste!

Billedet af Dorian Gray er indstillet til at køre i Trafalgar Studios fra 18. januar 2016 til 13. februar 2016. Klik her for mere information.

The Trafalgar Studios, 14 Whitehall, London, UK, + 44 20 7206 1182