Den 8. november 1948 mødtes Karel Appel, Constant, Corneille, Christian Dotremont, Asger Jorn og Joseph Noiret på Café Notre-Dame i Paris. Senere samme dag blev CoBrA-bevægelsen dannet. Selvom det kun varede i fire år (1948-1951) betragtes det stadig som en af de mest indflydelsesrige kunstbevægelser efter krigen.
Betydningen af bevægelsens navn
Asger Jorn var fra København, Joseph Noiret og Christian Dotremont kom fra Bruxelles, mens Karen Appel, Constant og Corneille var fra Amsterdam. Så de besluttede at navngive deres kunstneriske kollektiv baseret på initialerne i deres hjembyer: Co (penhagen), Br (ussels) og A (msterdam). Senere sluttede flere kunstnere fra hele Europa og USA sig CoBrA, hvilket resulterede i en navneændring i 1949, da grundlæggerne ændrede det til Internationale des Artistes Expérimentaux. Det nye navn vandt imidlertid aldrig kritikere eller kunstelskere, og så forblev de for den kunstneriske verden kendt som CoBrA-bevægelsen.
Manifest
Et par dage efter deres møde på Café Notre-Dame underskrev grundlæggerne af CoBrA-bevægelsen et manifest skrevet af Christian Dotremont med titlen 'La cause était entendue' (The Case Was Settled). Manifestet, der blev offentliggjort kort efterpå i magasinet Reflex, præsenterede den kunstneriske stil, som denne nye europæiske avantgarde-bevægelse ville have. Gennem deres tekst udtrykte CoBrAs grundlæggere deres afvisning af de sterile kunstformer, der dominerede kunstscenen i de to foregående årtier.
Manifestets navn var et skuespil om titlen på et tidligere dokument, som en udbrydergruppe af belgiske og franske surrealister havde skrevet i 1947, med titlen 'La caus est entendue' (The Case Is Settled). Asger Jorn og Christian Dotremont var medlemmer af denne gruppe, så manifestets titel havde en dybere betydning for dem, hvilket var at påpege CoBrA-medlemmers kritik af traditionel surrealisme.
Asger Jorn, De Groene Baard, 1939 © Helena / Flickr
Kunstnerisk stil
På trods af at CoBrAs oprindelige medlemmer var etablerede kunstnere kendt inden oprettelsen af CoBrA-bevægelsen, var deres behov for at blive genfødt kunstnerisk grunden til, at de dannede dette kunstnerkollektiv. ”Vi ville starte igen, som et barn, ” sagde Karel Appel. Så de skabte en ikke-konformistisk kunstbevægelse, der var kendetegnet ved kunstværker med intense farver og dristige former, der var inspireret af børnenes tegninger, kunstværker fra det gamle Afrika og Asien, mytologi og fra handicappedes kunstværker. Da de troede, at naturalismen og abstrakt kunst var meget steril og konservativ, stræbte CoBrA-kunstnere efter at skabe stykker, der ikke fulgte nogen regler eller normer. Derfor malede de billeder, der portrætterer dyr, mennesker og fiktive figurer på måder, som ingen kunstner havde turt at gøre før. For dem var malingsprocessen langt vigtigere end det endelige resultat, og det er blevet sagt, at de valgte at skabe barnlige malerier for at kommunikere denne besked med publikum.
Politisk overbevisning
CoBrA var også en politisk bevægelse, og dens grundlæggers marxistiske overbevisning spillede en vigtig rolle i deres kunstneriske stilarter. Som modstandere af individualisme skabte de ofte vægmalerier, publikationer, tryk og samarbejdsprojekter. For eksempel boede medlemmer af CoBrA i 1949 i et hus i en måned for danske arkitektstuderende på Bregneröd, og alle sammen dekorerede de stedet med malerier, skulpturer og digte.
At de boede i en postkrigstid med deres byer ødelagt under 2. verdenskrig gjorde naturligvis deres behov for at skabe meningsfuld kunst mere vigtigt. Så de stræbte efter at tegne malerier, der erklærede kunstneres modstand mod dominerende vestlige ideologier, og ofte blev indholdet af disse malerier inspireret af de voldelige begivenheder under 2. verdenskrig.
Karel Appel, Vechtende Vogels, 1954 © Helena / Flickr
