Én ud af fire tadsjikiske borgere bor og arbejder i Rusland. Ksenia Diodorova tilbragte sidste vinter med at fotografere familier, der bor i Tadsjikistans fjerntliggende Gorno-Badakhshan-provins, og mødtes derefter med deres pårørende, der arbejdede i Rusland for at støtte dem økonomisk. Resultatet er In The Cold, et fotosession, der illustrerer de hårde realiteter, som hver side står overfor. Radio Free Europe giver et indblik i Diodorovas rørende fotografier.
Ksenia Diodorova tilbragte januar 2014 i Bartang-dalen i Tadsjikistans bjergrige Gorno-Badakhshan-provins. Hun boede med lokale beboere, hvis sønner, døtre, søskende eller forældre arbejder i Rusland.
Dette er en af Tadsjikistans mest isolerede regioner. Om vinteren afskærer snefald dalen fra resten af verden. Vejene er ofte uovervindelige, elforsyningen er sporadisk, og kun en landsby har mobiltelefonmodtagelse.
Otte mennesker, som Diodorova mødte i Pamir-bjergene, kom snart til Rusland. De er nu vandrende arbejdstagere. De afsætter så meget som muligt fra deres magre løn hver måned for at støtte familie i Tadsjikistan.
i Bardara) Garibsulton har to børn. Hun flyttede til Moskva for flere år siden efter at hendes mand, en skolelærer, døde af kræft. Hun arbejder i et indkøbscenter med rengøring af tallerkener på en usbekisk cafe, der drives af en mand fra Aserbajdsjan.
(i Moskva) Garibsulton bor i en sovesal for vandrende arbejdstagere nær indkøbscenteret. Hun betaler 3.000 rubler pr. Måned og får gratis måltider. Dette er et godt arrangement; hun er i stand til at sende næsten al sin løn hjem.
(i Bardara) Om vinteren strikede Tajik-kvinder traditionelle Pamir dzhurabs, farvede sokker fra ged- eller yakuld. Dette er Fariduns hjem. Hans bror, der netop er vendt tilbage fra Rusland, sover.
(i Moskva) Faridun arbejder ved en bilvask uden for Moskva. I januar havde hans kone en babypige. Når han næsten ser hende, bliver hun 18 måneder gammel.
(i Khuchez) Khairulo og Baskhotuns søn, Mirfaroz, har boet i Rusland i syv år. Han arbejder på en byggeplads.
(i Moskva) Mirfaroz meddelte i marts, at han planlagde at gifte sig i Moskva og lovede at bringe dem over til brylluppet.
Mirfaroz giftede sig med sin forlovede, Fazila, en måned senere. Hans mor rejste hele vejen til Moskva i brylluppet.
VENSTRE: (i Roshorv) Der er seks søstre og tre brødre i Kubaev-familien. Manden til Gulsara, en af søstrene, og hendes bror, Kadam, arbejder sammen på en byggeplads i Skt. Petersborg. HØJRE: (i Skt. Petersborg) Kadam har ikke været i Tadsjikistan i syv år. Hans slægtninge vil gerne have, at han skulle gifte sig, men han siger, at hans prioritet for nu er at forsørge sin familie og betale for sine søsters studier.
(i Ravmed) Navnet på landsbyen, hvor Dzhuma og hans familie bor betyder 'stien til håb' i Tajik. Dzhumas bror Alikhon rejste til Rusland for 17 år siden og er ikke tilbage siden. Hans kone Tamina kom tilbage til landsbyen flere gange for at føde. Alikhon siger, at han sender alle sine penge hjem og har ikke råd til to billetter til Tadsjikistan.
(i Moskva-regionen) Parrets yngste datter er seks år gammel. Hun kalder sin far 'onkel' og hendes mor 'tante'. Deres ældste søn studerer på en prestigefyldt, betalt skole i Khorog, hovedstaden i Gorno-Badakhshan-provinsen.
Alikhon og Taminas børn opdrages af slægtninge i Ravmed. Dette er Navishtano, deres yngste datter.
(i Roshorv) Dzhuma rejste til Rusland for tre år siden for at forsørge sin bror i Tadsjikistan. Hans bror studerer på en teknisk skole med speciale i økonomi og praktiserer sambo, en type kampsport populær i hele det tidligere Sovjetunionen. Sidste år vandt han førstepladsen i en national turnering.
(i Skt. Petersborg) Dzhuma arbejdede først i Moskva, før han kom sammen med sin anden bror i Skt. Petersborg. Han losser nu varer i et supermarked fra kl. 9 til 22, syv dage om ugen.
Dzhumas nevø er bange for mørket. Der er to pærer i hans hjem, hvoraf den ene er drevet af et lille solcellepanel og lades stå hele natten. Næsten alle huse i Roshorv er udstyret med solcellepaneler, der er købt som en del af et EU-initiativ. Strømforsyningen til landsbyen er ellers meget dårlig; driftsstop sker flere gange om dagen.
Vandrende arbejdstagere har en tendens til at bo i trange kvarterer, der ofte sover i køjesenge. Mange bygningsarbejdere bor i provisoriske boliger direkte på byggepladser.
Vandrende arbejdstagere deler også deres måltider. Bygningsbrigader inkluderer ofte flere mænd fra den samme landsby eller familie.
(i Khichez) Tajik-migranter lejer lejligheder med slægtninge eller folk fra deres hjemby. Huslejen for vandrende arbejdstagere er 1, 5 gange højere end for russerne. Seks eller syv personer bor i hvert værelse.
(i Moskva) Om aftenen foldes madrasser ud og spreder sig på gulvet. Sådan sover folk i Pamir og ligger tæt på hinanden for at holde sig varme.
(i Roshorv) Dette er Shakartokhun. Hendes søn og datter arbejder i Moskva. Hendes mand blev for nylig deporteret fra Rusland. Det er vanskeligt at få ordentlige dokumenter i Rusland. Det er også dyrt - $ 45 for en tre måneders opholdstilladelse og $ 880 for en et års arbejdstilladelse.
(i Moskva) Deporterede har tre dage til at forlade landet. Hvis de ikke har råd til en billet derhjemme, placeres de i et specielt interneringscenter. Nogle af dem er tvunget til at "tjene" deres returbillet ved at arbejde uden betaling. Dette kan vare op til seks måneder.
Et udendørs "fitnesscenter" i Bartang-dalen.
VENSTRE (i Ravmed): Kholik tjener som khalifa, eller muslimsk gejst, for to landsbyer i Bartang-dalen. Hans søn Karim har ikke været hjemme i syv år. Han arbejder som lagerportør i Moskva-regionen. For tre år siden vendte Karims kone tilbage til Pamir for at føde. HØJRE (i Moskva-regionen): Karim har aldrig set sin datter, Noziya. Han taler til hende på telefonen, men hun gentager altid de samme sætninger: 'Hvornår kommer du tilbage?' og 'Send penge.'
Diodorova samler i øjeblikket penge til at udgive en bog baseret på In The Cold. Besøg hendes fundraising-websted for at få flere oplysninger.
Genudgivet med tilladelse fra RFE / RL og Ksenia Diodorova
