Norge er et mangfoldigt land. Så forskelligartet spænder det over ni forskellige klimatyper. Det er temmelig forståeligt at se, da de tidlige samfund ofte blev isoleret fra hinanden på grund af vanskeligheder, der fulgte med at rejse, da det krævede meget tid. Manglende eksterne påvirkninger blev lokale dialekter meget idiosynkratiske. Spol frem til i dag, og Norges sproglige landskab er stadig forskelligartet - og undertiden forundrende selv for de lokale. Her er hvad du har brug for at vide om norske dialekter.
Et land, fire (hoved) dialekter
Det er blevet sagt, at ”der er flere norske dialekter end nordmenn”. Det er ikke en fuldstændig overdrivelse. Ser du den norske, du har lært, det ligefremme og let at lære sprog? Det er ikke nødvendigvis den samme norske som en lokal i det næste amt ville tale. Sandheden er, at der ikke er noget "standardiseret" norsk, da der er to ganske forskellige skriftsprog og fire for det meste gensidigt forståelige hoveddialekter med snesevis af interne variationer hver. Standardiseret norsk bruges kun ved domstole, officielle dekret og national tv-spredning. Den slags norsk, du vil høre i almindelig hverdag, er bogstaveligt talt underlagt din nuværende breddegrad og længdegrad.
De norske dialekter er opdelt geografisk i fire hovedgrupper: Vestlandsk (vestnorsk), Østlandsk eller Østnorsk (påskenorsk), Trøndersk (norsk i det trøndelag amt, midtnorsk) og Nordnorsk (nordnorsk). Og ligesom amter omfatter forskellige byer, byer og landsbyer, har hver dialekt sine egne undergrupper afhængigt af området. Det er sikkert at antage, at hver landsby eller by har sin egen unikke måde at sige ting og udtryk, som du ikke vil støde på andre steder. For at gøre tingene endnu mere interessante kan en undergruppe af en dialekt ligne mere på en af de tre andre hoveddialekter end dens egen. Så hvordan kommunikerer folk endda i dette land?
På Norges vestligste ø taler folk Vestlandsk og skriver nynorsk © Solund Nyheter
Fælles tunge er ikke så almindelig
Som nævnt tidligere er dialekterne for det meste gensidigt forståelige. Men der er nogle store forskelle, både når det kommer til accent og i ordforråd, grammatik og syntaks. Verber har forskellige afslutninger, spørgsmål formuleres forskelligt, den fremtidige tid tager andre former, bogstaver erstattes af andre bogstaver eller fjernes helt. Det kan være en ganske hovedpine for mennesker, der lige nu lærer sproget, men meget ofte viser det sig at være en hovedpine for de lokale også.
Hvad er et par nøgleegenskaber ved hver dialekt? Østnorsk har åbne vokaler og er normalt hurtigt talt. Da dialekten er mest ligner den, der blev brugt, når man lærer norsk, betragtes den heller ikke som den ”standard” norske. Sandheden er, at påskedialekterne tales i Oslo, og den, der tales tæt på den svenske grænse, er ganske forskellig fra hinanden - hvor sidstnævnte lyder meget som svensk. Vestlandsk kan være meget vanskelig at dechiffrere, fordi den har utallige undergrupper; Vestnorge er fjordnorge, så mennesker levede spredt over små landsbyer og øer og dyrkede deres egen måde at tale på. Men en ting, du vil bemærke, især i Bergen, er “r”; det lyder som det franske “r”. I Nordnorsk drejer “hv” lyde til “k”, så for eksempel udtrykket “Hvad heter du?” (“Hvad hedder du?”) Bliver “Ka du hete?” Hvad angår den trønderske dialekt? De personlige pronomen ændrer sig fuldstændigt. For eksempel bliver "Jeg elsker deg" ("Jeg elsker dig") "Æ ælske dæ" på den trønderske dialekt.
Bryggen i Bergen © Paulus Bruzdeilynas / Besøg Bergen
