Inspireret af en populær manga-grafisk roman-serie og fortæller historien om Suzu, en ung kvinde, der flytter væk fra sin hjemby Eba, i Hiroshima, under Anden verdenskrig, har In This Corner of the World allerede vundet en række priser og er vindende rave anmeldelser. Vi talte med instruktøren, Sunao Katabuchi, om denne meget forskellige japanske animation.
Kulturrejse: Det er et hårdt emne at tackle i ethvert format, live-action eller animation. Hvorfor var det vigtigt for dig at lave denne film?
Sunao Katabuchi: Da jeg læste den originale manga af Fumiyo Kouno, følte jeg, at Suzu var et ekstremt elskeligt 'rigtigt menneske' med en meget kompleks personlighed.
Skønt hendes eksistens let kunne have været afbildet i ethvert medium, troede jeg, at hendes tilstedeværelse kunne udtrykkes stærkere i filmformat.
Du kan måske også lide: Mød nederlenderen, der lavede en Studio Ghibli-film i et skur i Nord-London
CT: Hvilke fordele er der ved at gøre denne historie som en animation?
SK: Jeg ser ikke nogen særlige fordele. Suzu er meget afslappet. Vi troede, at vi ville være i stand til at bringe mere virkelighed til karakterernes bevægelser ved at fokusere på en sådan afslappet person, der gør husarbejde på en ubekymret måde. Og vi tror, at det lykkedes os at udtrykke virkeligheden.
Med hensyn til fru Kounos kunstneriske stil, tror jeg, hun har en unik holdning inden for den japanske mangaverden. Dette var faktisk til vores fordel, fordi det hjalp os med at oprette en animation, der ikke lignede tidligere eksisterende værker.
Sunao Katabuchi © GENCO, INC
CT: Er der nogle ting, du ikke kunne gøre på grund af formatet?
SK: Der var næsten ingen. Tværtimod gjorde animation os i stand til at fremstille mange ting, som vi ellers ikke ville have været i stand til. For eksempel kunne vi tegne Hiroshima og Kure nøjagtigt, som de ville have været under 2. verdenskrig. Hvis vi gjorde det live-action, ville dette have været næsten umuligt at opnå. Det gjorde os også i stand til at tegne krigens virkelighed og hendes liv før krigen i den samme dimension. Jeg tror, at det lykkedes os at udtrykke en verden, hvor krigen og byerne eksisterede i billedet og fangede begge elementer i samme position.
CT: Kan du fortælle os lidt om omdømmet for manga-serien, der først fortalte historien.
Fru Kouno producerede den originale manga med entusiasme, forsøgte at gøre det til et vendepunkt i sin kunstneriske karriere, og på en måde plagede hun sig med følelser. Selvom jeg tror, at der var mange mennesker, der var ekstremt lidenskabelige over serien, stagnerede desværre læserskabet, hvilket efterlod fru Kouno sandsynligvis føler sig ganske ensom. Men fans var tydeligvis glade for, da anime-tilpasningen blev annonceret - jeg tror, det var første gang, fru Kouno bemærkede det store antal læsere. Jeg tror, det var en vigtig oplevelse for hende. Det var også en ekstrem ære for os, at denne meddelelse opnåede en multiplikatoreffekt, hvilket resulterede i læserskabsvækst og mere påskønnelse af den originale manga.
CT: Hvor svært var det at oversætte fra manga-originaler til en animation?
SK: Fru Kouno giver ikke mange forklaringer på den originale manga. For eksempel angiver hun ikke, hvor nøjagtigt i Hiroshima Suzu står, selvom hun tegnet det med en klar og specifik idé om stedet. Der er mange ting som dette. Så vi bekræftede alle de steder Suzu rejste til, og løste mysterier en efter en. Ved at gøre dette fandt vi ud af nye fakta og begyndte at forstå grundene til, at Suzu var der. Mangaen havde mange af disse øjeblikke, og de var friske overraskelser for os. Filmen giver ikke alle svarene, men ved at skildre miljøer med flere detaljer end manga-originalerne, kan du fortælle de nøjagtige steder Suzu besøger. Når det er sagt, kan mange målgrupper muligvis have brug for endnu mere information. Men at give flere detaljer om hver scenes sted og tid kan tilbyde noget andet - jeg håber, at publikum er enige.
Du kan måske også lide: Manga-serien, du burde læse lige nu
CT: Hvad appellerede til dig ved at lave denne historie?
SK: Vi oplevede alt, hvad Suzu gjorde. Hvis hun kogte, gjorde vi det; hvis hun sydde en kimono, gjorde vi det samme, og hvis hun lavede nori [tang], besøgte vi også havet ved at gøre det selv [griner]. Vi lavede også strå sandaler. Selvom vi mislykkedes ligesom Keiko gjorde [griner]. Hvis Suzu vandrede omkring Hiroshima og Kure, fulgte vi også nøjagtigt de samme gader. At genopleve sit liv gjorde hendes eksistens mere konkret i vores sind. Det var rigtig sjovt at skabe filmen, mens hun faktisk oplevede, hvad hun gjorde.
CT: Vi ser krigen fra et perspektiv, der sjældent ses i Vesten. Hvordan tror du, publikum uden for Japan vil reagere på filmen?
SK: Jeg tror, selv i Japan var det første gang, krigene blev portrætteret fra et sådant perspektiv. Og det er sandsynligvis, hvorfor det blev opfattet som et nyt synspunkt fra japanske publikum. I den forstand havde de ikke nødvendigvis nogen fordele i forhold til dem fra udlandet. De vidste lige så lidt om krigstiden som de oversøiske publikum, og jeg tror, de så filmen uden meget kendskab til forskellige spørgsmål. Men jeg tror, at der var mange ting ved Suzus oplevelse, de genlevde og forstod gennem filmen. Jeg tror, at det fik folk til at støtte det. Jeg håber også at kunne se det samme fænomen internationalt.
CT: Hvor realistisk er handlingen, vi ser på skærmen, og hvordan har du gjort for at genskabe de placeringer, vi ser?
SK: Vi skildrede de geografiske træk, som de ville have været i løbet af anden verdenskrig, bortset fra en del, hvor vi for historiens skyld fik Suzu til at gå en vej, der ikke eksisterede dengang. Når vi for eksempel tegner et bjerg, tog vi tætheden af træer i betragtning og tegnet det, som det plejede at se ud, snarere end hvordan det ser ud nu. Hvert af kampflyene i luftangrebsscener fandt faktisk sted dengang. Vi ønskede at forlade alt, som det var, for nøjagtigt at forstå Suzus følelser, mens hun var der.
CT: Suzu er en uskyldig karakter, der holder meget. Hvilke egenskaber har hun for at hjælpe hende med at komme igennem de hårde tider?
SK: Jeg ville sige, at hendes overlevelse var en ren tilfældighed. Kriger er ekstremt grusomme og påvirker hver eneste af os lige. Uanset hendes personlighed, dør hun, når hun dør. Hun overlevede, fordi hun var heldig som stod lige langt væk fra bombeaffald. Når jeg lever gennem disse tider, tror jeg, det faktisk ville have været en ulempe at have hendes naive opfattelse af virkeligheden. Jeg vil gerne have, at alle huskede, at hun var en af de mennesker, der overlevede ved en tilfældighed. Det var ikke fordi hun var særlig overlegen. Hun var dygtig i at tegne, men det hjalp ikke hende på nogen måde under krigen.
CT: Vi ser, hvor vigtig tegning er for Suzu gennem hele filmen. Er dette en lidenskab, du deler med hende?
SK: Jeg tror det. Det er fordi hun har sit indre jeg venter på at blive udtrykt, og det beviser, at der er en skat, der er større end hvad der er på overfladen. Jeg håber at være som hende. Imidlertid var sådan dygtighed ikke kraftig nok til at slippe af med selve krigen. Under krigen måtte hun endda kaste sine tegneevner og vælge et liv som en almindelig husmor. Sådan spild af hendes talent
.verden fik aldrig at se det. Det blev kun opbevaret i hendes eget hjerte
Jeg tror, det er især derfor, jeg elsker hende så meget.
I dette hjørne af verden er ude nu.
