Irsk er undertiden blevet betragtet som et glemt sprog, uden betydning for det moderne liv; nye medier som podcasts, Twitter-konti og online magasiner beviser dog, at denne antagelse er forkert.
Trods det faktum, at mindre end halvdelen af Irlands befolkning faktisk taler det, blomstrer det irske sprog i medierne takket være den digitale tidsalder. Fremdrift af denne genoplivning er lidenskabelige fortalere for Gaeilge (irsk), der finder måder at bringe den til et stadig bredere og yngre publikum.
”I min kreative praksis er sprog og landskab absolut sammenflettet, ” siger digteren Annemarie Ní Churreáin, der er vokset op på bjergene i det nordvestlige Donegal Amt. ”Jeg kommer til poesi ved at vide, at min oprindelige Gaeilge først blev indskrevet i sten og bark i form af Ogham (det tidlige middelalderens irske alfabet). Hvis vi ser alvorligt i Irland om at leve i harmoni med det vilde miljø, er vi nødt til at tage Gaeilge alvorligt som en måde at få adgang til gammel viden, folklore og praktiske tip til at leve godt på. ”
Ní Churreáin, hvis meget anerkendte debutsamling Bloodroot kom ud i 2017, beskriver sit første sprog som ”noget jeg føler mig mere og mere følelsesladet over”. Hun mener, at vi i den moderne verden har meget at lære af irsk - et af verdens ældste overlevende sprog, med den mest eldgamle sproglige litteratur i Vesteuropa.
”Indlejret i Gaeilge er en naturligt åben og inkluderende måde at være i verden på, ” forklarer hun og bruger ordet 'teaghlach' som et eksempel. Normalt oversat som 'familie' henviser det faktisk ganske enkelt til alle mennesker i husholdningen - en bredere, mere indbydende idé. ”Med hensyn til rødder og samfund går en hel verden af visdom tabt - helt bogstaveligt - i oversættelse, ” siger hun.
Stadig er republikens officielle førstesprog - og et obligatorisk skolefag - irsk tales af 39, 8 procent af befolkningen i henhold til folketællingen i 2016. Kun 1, 7 procent bruger det dagligt. Så næppe tales det, at det i øjeblikket er klassificeret som 'bestemt truet' af UNESCO.
Sagen til afhjælpning er Darach Ó Séaghdha, forfatter af Motherfoclóir: Dispatches From a Not So Dead Language (2017). Bogen voksede ud af hans @theirishfor Twitter-konto, som giver titusinder af tilhængere "smedere af irske, oversat med grá [kærlighed] til din fornøjelse". Bogen vandt Årets populære non-fiction bog ved Irish Book Awards 2017, og Ó Séaghdha er blevet rost for sin friske, sjove tilgang. (En nylig tweet advarede om, at "'Carán' er et irsk ord for elskede; ikke at forveksle med 'carrán', hvilket betyder laget med tykt skum på toppen af kødmælk.")
Men der er en gripende historie bag Ó Séaghdhas motivationer. Han startede @theirishfor i begyndelsen af 2015, et par måneder efter at han blev gift. ”Jeg havde ikke tænkt på irsk i et stykke tid, ” siger han, men triste omstændigheder bragte det tilbage til forgrunden for hans sind. ”Min far ville være for syg til at holde en tale i brylluppet, og jeg tænkte også, at jeg ikke ville have meget tid tilbage til at tale med ham om alle de ting, han ville tale om. Jeg ville vide, hvorfor irsk var noget, der virkelig var vigtigt for ham. ”
Ved at søge efter en irsk læsning til ceremonien begyndte Ó Séaghdha at snuble over smukke ord og sætninger og tale med sin far om dem. ”Jeg begyndte at optage, hvad jeg lærte, og oprettede Twitter-kontoen, der blev meget populær meget hurtigt. Det viste sig, at mange mennesker havde den samme interesse i det, som jeg gjorde. ” Han har siden lanceret en populær podcast - også kaldet Motherfoclóir - som han siger let fandt et engageret publikum. ”Selv folk, der kun er marginalt interesseret i irsk, får et spark ud af det, såvel som folk, der kender mere irsk end jeg.”
Andre har på lignende måde hentet disse skiftende holdninger. ”Det gamle stigma om, at irsk er fortidens sprog, vi mister det endelig, ” siger Tomaí Ó Conghaile, grundlægger af NÓS, et prisvindende irsk sprogkultur- og livsstilsmagasin med base i Belfast. ”Den gamle postkoloniale indflydelse er på en måde at forlade os, vi vokser ud af det. I landet generelt og også i vores kultur bliver vi mere selvsikre og mere positive, og jeg tror, det afspejles i, hvordan folk ser sproget. ”
I 2008 så Ó Conghaile et hul i markedet for et moderne irsk-sprogligt magasin, der fokuserede på ”populære emner: musik, film, teknologi, rejser, sex, alt”. Med et venneteam skabte han og designede et sådant produkt, cirkulerede det online og havde snart mere end 300 abonnenter, hvor NÓS gik på tryk. Mere end et årti senere omdannes det til et online magasin med lejlighedsvis særlige trykte udgaver og et netværk af bidragydere i Irland og i udlandet. Det havde ikke noget problem at finde et læserskare, primært blandt folk mellem 20 og 30 år - yderligere bevis for, at et tusindårs-publikum søgte en forbindelse til det irske sprog.
Raidió RíRá appellerer til en endnu yngre demografisk. Internetradiostationen afspiller kort hits såvel som irsk sprogmusik, ispedd sports- og filmnyheder udelukkende som Gaeilge (på irsk), og kører regelmæssige workshops i skoler rundt omkring i landet, hvilket giver unge mennesker muligheden for at se, hvordan der vises radioprogrammer.
”Vi når mange mennesker gennem skoler og sommerkurser i Gaeltacht (irskstalende regioner i Irland), ” forklarer stationsleder Niamh Ní Chróinín. "For folk, der er i skole, især dem, der studerer til eksamener, er det en fornøjelig, sjov måde for dem at lytte til og hente mere irsk på." Raidió RíRá havde sit højeste publikum nogensinde i 2018 med næsten 20.000 månedlige onlinelyttere plus mere gennem sin app.
Det er klart, at de moderne medier i dens forskellige former hjælper med at bringe irere tættere på deres historie og rødder. Sproget optræder i nye former og bruges til at kommunikere nutidige emner, såsom i fiktionbøger om unge voksne som Máire Zepfs Nóinín, der udforsker de potentielle farer ved online-datering. Videospil oversættes til irsk, og irsk-talende virtuelle assistenter er i horisonten. Der er endda et irsk-sprogligt magasin.
Det eneste problem ser ud til at være at imødekomme den voksende appetit. ”Det ville være dejligt at se flere uafhængige mennesker komme ud med deres eget indhold
fordi der er et efterspørgsel efter det, ”siger Dónals Ó Gallachóir fra Peig.ie, et websted, der giver irsktalende og elever nyheder, jobmeddelelser og et kort over klasser, samtalegrupper og andre begivenheder i deres område. Ifølge Ó Gallachóir har Peig.ie oplevet en konstant stigning i brugerne siden grundlæggelsen i 2015. ”Tallene går kun en vej, og det er op.”
