Ifølge kunsthistorikeren Lin Ci forsøgte det traditionelle kinesiske blækmaleri at fremkalde den 'åndelige lighed' af naturaspekter levende. Udøvet af lærde-embedsmænd kunne handlingen med frihåndets blækmaling bringe 'trøst i deres hjerter', da de distancerede sig fra den imperialistiske domstol. Culture Trip udforsker værker af moderne kinesiske blækmalere, der paradoksalt set forbinder fortid og nutid.
Vi er måske langt væk fra de store mestre i Yuan og Ming-dynastierne, men en overholdelse af skønheden og disciplinen i kalligrafi og blækmaling forbinder ofte fortid og nutid i kinesisk kunst. I et katalog essay for Ink - the Art of China i Saatchi Gallery skrev Dominique Narhas: 'Blækmaleri bringer os i kontakt med en fordybende intimitet, hvor humanistiske temaer om menneskets forhold til sig selv, til naturen og til det andet afspilles mod den store baggrund af konstance og forandring. ' Denne sammenfletning af fortid og nutid skiller moderne kinesisk kunst på den globale markedsplads og resulterer i værker, der er i stand til at henvise til tradition og konvention, men alligevel taler til den moderne verden og et internationalt publikum.
Shi Zhiying, 'Mellem fortid og fremtid' med tilladelse fra White Space Beijing.
Så hvordan forestiller nutidige kunstnere og transformerer en arkaisk tradition? Fra Xu Bings ikoniske bog fra himlen og Gu Wendas menneskehår frosset med klæbemiddel til gennemskinnelige gardiner af ulæselige sprog; Fra Song Dongs kalligrafi skrevet med vand på en stenplade i Writing Diary with Water til de digitale multimedieværker af Yang Yongliang og de konceptuelle værker af Zhang Huan og Qiu Zhijie, har en generation af kinesiske kunstnere genopfundet traditionelle former for at repræsentere ideer og observationer om deres moderne verden. Faktisk er et af nøgleelementerne, der ligger til grund for opfindsomhed og innovation i nutidskunst i Kina, måske paradoksalt nok, en dyb viden om og respekt for traditionelle former. Kinesiske kunstnere ærer deres kulturarv og kunsttraditioner, men eksperimenterer samtidig frit med dem. I hænderne på nogle kunstnere fører denne genopfinde til overtrædende værker af social kritik, endda vilde satire, mens andre reflekterer over elementer i deres verden på en mere støjsvag, mere personlig eller meditativ måde.
Culture Trip talte for nylig med forskellige kunstnere i Beijing og Shanghai om den måde, hvorpå deres praksis bliver informeret af deres undersøgelse af traditionelt kinesisk maleri.
Gao Ping
Gao Ping i sit Beijing-studie © Luise Guest.
Gao Ping fortalte os, at for kinesiske kunstnere traditioner for blækmaling er "som jorden under dine fødder". Da vi talte i hendes studio i Beijing, diskuterede hun hendes beundring for maleren Ba Da fra det tidlige Qing-dynasti, som berømt observerede, at der var ”flere tårer end blæk” i hans malerier. Hans landskaber opnår en balance mellem stillhed, rum og nøje observeret detalje, som Gao Ping ofte vender tilbage til. Hun finder hans arbejde trist, men "rolig i hjertet", en beskrivelse, der lige så godt kan anvendes på hendes eget blæk på papirværker. Lille ensomme figurer eller genstande flyder i et enormt tomt rum, hvilket skaber et dynamisk forhold mellem selve formene og det rum, de bor. Hendes dybe viden og forståelse af traditionelt maleri er tydeligt i 'rigtigheden' af hendes placering og tilliden til hendes markering. Hun siger, at små ting undertiden er vigtigere end de store og indlysende, og hendes arbejde skaber en løbende fortælling, der er funderet i hendes idiosynkratiske observationer af mennesker, steder og begivenheder. For Gao Ping er maleri et hemmeligt sprog, der skaber mystiske lag, der langsomt afslører sig for dem, der er villige til at tage sig tid til at se nøje.
Gao Ping, 'Still Life - Girls', kinesisk blæk på rispapir med tilladelse fra Kinas kunstprojekter.
Blækmalerier af små kvindelige figurer, nogle nøgen, nogle klædte, repræsenterer muligvis et slags selvportræt, en udforskning af ensomhed. De er rørende og finurlige, ligesom hendes repræsentationer af ensomme legetøj, mishandlede bamser, potteplanter, elektriske fans, figurer siddende på parkbænke, let lurvede haver og enkle gårdhuse. Disse værker udtrykker skrøbelighed og sårbarhed. De fremkalder minder fra barndommen såvel som hendes skarpe observationer af verden omkring hende og hendes reaktioner på den.
Gao Ping, 'Untitled', olie på lærred Med tilladelse fra Kinas kunstprojekter.
I modsætning hertil er hendes olie- og akrylmalerier, nogle store og kraftfulde og andre på mindre firkantede lærreder, på én gang stærke og lyriske, og bruger ofte en subtil grisaille, hvor gennemskinnelige vaske er lagdelt for at skabe stor dybde. Disse maleriske værker fremkalder tvetydige landskaber, som for kunstneren repræsenterer en ideel verden, et sted for harmoni og tilbagetog fra bylivets kaos. Hendes arbejde taler om hendes nød i tempoet i forandring i Beijing; de foruroligende transformationer af velkendte steder i en uendelig proces med nedrivning og byfornyelse. Hun skaber en anden, roligere verden i sine malerier. Retent og ikke ivrig efter at tale meget om sig selv eller om betydningen af hendes arbejde, siger hun, ”Hvad jeg vil sige, er i malerierne.”
Li Tingting
Li Tingting med sit arbejde 'Lysekrone' © Luise Guest
Li Tingting arbejder også med blæk på papir, ofte i den traditionelle form af en rulle. Hendes værker fokuserede oprindeligt på 'feminine' emner - håndtasker, sko og kjoler - men udviklede sig til at omfatte banale genstande, der er forbundet med det moderne liv og masseproduktion, såsom engangs vandflasker i plast og pærer. Det er blevet antydet, at hendes sko-serie kan fortolkes som et feministisk svar på presset på kvinder til at indtage en åbenlyst 'feminin' identitet. Kunstneren benægter høfligt men bestemt denne læsning af sit arbejde og siger snarere at hun ville fejre sit liv som ung kvinde. Hun har også produceret værker, der repræsenterer bamser, frugter, blomster og endda solsikkefrø. Kaskadeformer smitter ned på overfladen på hendes papir på en vildledende spontan måde. I virkeligheden er processen med at arbejde med traditionelle trykfarver, afbalancering af våde og tørre børstestræk krævende og omhyggelig. Hun overrasker gennem sit valg af lyserødt farve såvel som sit moderne emne.
Li Tingting, 'Lysekrone', Blæk på rispapir med tilladelse til hvidbogsgalleri
Hun er født i Kinas Shanxi-provins, og bor nu og arbejder i Beijing og er fokuseret på at eksperimentere for at se, hvor langt farvetraditionen kan skubbes ind i nye og hybridformer. På en tur til europæiske gallerier opdagede hun værket af Cy Twombly og blev inspireret til at bevæge sit arbejde i en ny retning. Resultatet, efter en periode med intens eksperimentering, var en række værker, der repræsenterede grandiose møbler. Blomsterpolstrede lænestole og overstuffede sofaer, malede og lakerede kinesiske kister og skabe og overdådige lysekroner flyder nu i et amorft rum, med drypper og dribler af blæk, der løber ned overfladen, over en urolig lagring af vaske, både uigennemsigtig og gennemsigtig. Hendes blege og skrøbelige palet har givet plads til stærk magenta og viridian green, men hendes sikkerhed med genstandens placering i rummet, og den måde, hvorpå livløse genstande er så fyldt med liv, knytter hende til de mesterlige malere, som hun beundrede som studerende.
I stedet for at male klipper, bambus og vandfald antyder Li Tingting malede kaskader af sko eller masseproducerede forbrugsvarer den nylige transformation og modernisering af den kinesiske kultur eller den form for formelle møbler, der indikerer rigdomens rigdom. Dragkampen mellem længsel efter stabilitet og omfavnende forandringer i det kinesiske samfund er tydeligt i Li's arbejde, omend på mindre åbenlyst og mere nuancerede måder end i nogle andre kunstners arbejde.
