Afrolitt 'startede med uformelle boglæseklubber og udviklede sig til en platform og samfund, der er vært for arrangementer, dialoger og læsegrupper. Det lancerede den første sæson af sin webserie for et par måneder siden og planlægger i øjeblikket sin anden sæson. Afrolitt 'grundlægger Pamela Ohene-Nyako fortæller os mere.
Afrolitt's første publikum var kvinder af afrikansk afstamning i en underjordisk selvkørende biograf i Lausanne. Hvordan har rejsen været?
Vores diskussioner og kritiske tankeprocesser handler om kønspolitik fra en feministisk tilgang; dekonstruere sociale standarder med hensyn til seksualitet, racisme, klasse eller religion. De forfattere, vi vælger, er fra forskellige sorte samfund rundt om i verden. Afrolitt 'er stadig åben for alle, ikke desto mindre er de mennesker, vi ser mindst, sorte mænd.
Fortæl os mere om sproget - påvirker det at gøre webserien på tosprogede diskussionernes art?
Jeg er tosproget, og jeg prøver at nå ud til et bredere publikum, så det giver mening for mig. Men jeg betragter fransk for at være mere elitistisk og sexistisk end engelsk. For eksempel er det kulturelt vigtigt at vide, hvornår man skal bruge vous og tu (den formelle og uformelle brug af 'du'), men på engelsk er det ikke det. Tredjepersonens flertal har heller ikke køn på engelsk, og der er ikke så mange kønsbestemte tilbøjeligheder. Når jeg vokser op, taler min far Ga, men hans far var Akan. Jeg vidste ikke engang, at der var en forskel. Jeg troede, det var bare en ting - ghanesisk.
Med webserien er det meningen, at højttalere skal gøre litteraturindhold til noget, de kan forholde sig til til diskussion af mere komplekse emner
.Det, du ser i webserien, ligner Afrolitt-gruppediskussioner, men i den førstnævnte er det en til en. Jeg kommer med forberedte spørgsmål temamæssigt og også karakter-relaterede. En af grundene til dette valg er at gøre det muligt for dem, der ikke har haft mulighed for at læse bogen, at deltage i diskussionen.
Huguette-læsning ved en Afrolitt-begivenhed © Ashley Moponda for Afrolitt '
Dit arbejde udføres i Lausanne, Genève og Accra. Hvor forskellige er interaktionerne i hvert rum med hensyn til den panafrikanske dialog?
Jeg stiller måske de samme spørgsmål forskellige steder, men svarene kan variere. Individualitet betyder noget. Yaa Gyasi var et gennembrud på flere platforme i Schweiz, men i Accra var analysen en helt anden.
Hvordan hjælper det med at forbinde Afrika syd for Sahara til diasporaen?
Jeg har altid hørt flere stemmer fra diasporaen, så dette åbnede pladsen for mig at engagere stemmer fra kontinentet. Samme år grundlagde jeg Afrolitt 'Rejste jeg til Accra og gjorde min research om Accra kunstscene og Chale Wote Festival. Jeg så Poetras koncert, og det var første gang jeg mødte hende. Jeg pakket mine kufferter sammen med Octavia Butler og Nalo Hopkinson. Det var en futuristisk sommer.
Afrolitt 'grundlægger Pamela Ohene-Nyako og den ghanesiske fotograf Josephine Kuuire © Nii Odzenma
Hvordan forestiller du dig social forandring gennem denne interaktive proces?
Det aspekt, at litteratur kan gøres tilgængelig til side bare ved at læse og skrive direkte, fx som Writers Project brug af radio. Jeg håber, jeg lærer så meget som andre gør. Da vi voksede op som mennesker med farver fra Europa, havde vi ikke meget magtfulde medier. Der er behov for denne proaktive søgning for at imødegå undertrykkelse på grund af sexisme og racisme. For mig og andre var at læse sort på udkig efter svar, til at oprette forbindelse igen og som en terapi.
