Russisk litteratur har givet sig et navn i udlandet. Navnene på Dostojevskij, Tolstoj og Pushkin er velkendte år efter deres død og har kontinuerligt inspireret generationer af forfattere. De, der fandt inspiration i russisk litteratur og beundrede forfattere fra landet, grundlagde deres egne skrivestilarter og lavede et navn for sig selv i den litterære verden.
Virginia Woolf og Leo Tolstoy
Leo Tolstoys arbejde var og er stadig højt anset både i Rusland og i udlandet. Blandt de mange beundrere af Tolstoys arbejde var den engelske forfatter Virginia Woolf. Hun begyndte at læse Tolstoj i en tidlig alder, og hans indflydelse fandt afspejling i hendes fiktion, der berører krig og sociale klasser, svarende til Tolstojs krig og fred. Generelt havde Woolf også beundring for mange russiske forfattere. I sin samling af essays, Virginia Woolf og det russiske synspunkt, udtrykker hun sine synspunkter og skriver kommentarer til Tolstoj såvel som Dostojevskij, Chekhov og Turgenev.
Portræt af Virginia Woolf af George Charles Beresford © Wikimedia Commons
William Faulkner og Anton Chekhov
Anton Chekhov er desværre en mindre kendt russisk forfatter, men hans bidrag kan ikke overses, da han påvirkede en hel generation af moderne forfattere. Han perfektionerede kunsten at skrive novelle og viste, hvordan en karakter og plot kan udvikle sig i løbet af kun få sider. Chekhov lægger også stor vægt på detaljer - i en novelle skal enhver detalje tælle, der er ikke plads til tomme ord. William Faulkner var blandt de moderne forfattere, der blev betaget af Chekhovs dygtighed. Da han blev spurgt, hvilken novelleforfatter han vurderede som den største, hedder Faulkner kun Chekhov. Efter hans mening, hvis en forfatter står overfor udfordringen med at fortælle en historie så hurtigt og enkelt som han kan, "hvis han er med det første vand, som Chekhov, kan han gøre det hver gang i to eller tre tusind ord".
William Faulkner af Carl Van Vechten © Wikimedia Commons
Ernest Hemingway og Ivan Turgenev
Hemingway og Turgenev er en usandsynlig match i betragtning af sidstnævntens gentile, næsten feminine historiefortælling. Ikke desto mindre havde Hemingway en beundring for Turgenevs samling af noveller, The Hunting Sketches, hvor fortælleren er en karakter, men han observerer kun livet omkring sig. Der er ikke noget plot i bogen, det er bare en samling af steder, karakterer, situationer, uddrag af deres liv. Denne samling påvirkede Hemingways fortællestil, og ligheder kan ses gennem de historier, han skrev.
Hemingway på arbejde © Wikimedia Commons
Pablo Neruda og Vladimir Mayakovsky
Vladimir Mayakovsky var en af de førende forfattere i Sovjetunionen, foran den futuristiske bevægelse og ledede den socialistiske forfattergruppe. Hans arbejde blev beundret i landet og endda meget rost af Stalin selv. Den chilenske digter Neruda var beundrer af Sovjetunionen og satte pris på Mayakovskys arbejde for hans ukonventionelle tilgang til skrift og dristig sprogbrug. Neruda indtog nogle elementer i Mayakovskys forfatter, som derefter afspejles i hans poesi.
Pablo Neruda på en optagelsessession i 1966 © Wikimedia Commons
George Orwell og Evgeny Zamyatin
Før frigivelsen af Orwells berømte dystopiske roman Nitten-firs-firende var der We af den sovjetiske forfatter Evgeny Zamyatin. Historien om Zamyatins roman er en tragisk. Han afsluttede det i 1921 og så det øjeblikkeligt forbudt i Sovjet-Rusland. Romanen så først lyset i 1924 i en engelsk oversættelse, og Orwell var den, der senere skrev en anmeldelse om det. Lighederne er indlysende - karaktererne og plottet gentager sig til tider selv. I slutningen af dagen er disse to værker dog ikke ens, og Orwell bringer et nyt liv til et plot, som han måske lånte fra Zamyatin. Bøgerne er ikke identiske, og om noget er Orwells mesterværk en hyldest til det banebrydende arbejde fra Zamyatin.
Et portræt af George Orwell © Wikimedia Commons
James Joyce og Leo Tolstoj
Tolstoys skrivestil fandt også en indflydelse i James Joyces arbejde. Kopiering af Tolstojs fortællingstræk, såsom realisme og skildring af den enkle hverdag, var kun for Joyce i Irland fra det 20. århundrede. Joyce udtrykte åbent sin beundring for Tolstoj. I et brev fra 1905 til sin bror skrev Joyce, at Tolstoj er ”hoved og skuldre over de andre”. 30 år senere sendte Joyce sin datter nogle bøger af Tolstoj og sagde i sit brev, at historien Hvor meget land har brug for en mand er "den største historie, som verdens litteratur kender".
Portræt af James Joyce af Alex Ehrenzweig © Wikimedia Commons
