Det er forståeligt, at folk begår faux pas på grund af deres uvidenskab med en ny kultur, men ville det ikke være rart, hvis sådan ubehagelighed blev undgået ved at rydde op i nogle almindelige misforståelser? Culture Trip spørger kinesere om de generaliseringer, som udlændinge foretager sig om dem, eller ting, de siger til dem, der kommer under deres hud.
“Konichiwa” eller “Anyohaseyo”
Hvis du prøver at henvende dig til en kineser på en imponerende måde, skal du i det mindste få den lige i starten. Ved at hilse dem med “Hej” på japansk og koreansk vil det imponere dem, bestemt, men på en dårlig måde. Hvis du ikke kan huske "Ni Hao, " "Hej" på kinesisk, er det bedre, at du bare hilser dem på engelsk.
“Uanset hvad der er fint”
"Hvad vil du have til middag?" "Uanset hvad." ”Skal vi se den film i morgen?” ”Hvad der end er fint.” "Uanset hvad" er en sætning, som nogle kinesere elsker at sige, men mere hader at høre. Det virker som et tankevækkende svar for at give andre mennesker frihed til at vælge, men mange betragter det bare som en undskyldning for at løbe fra ansvar. Så tænk to gange næste gang, før du siger "Uanset hvad" som svar på det kinesiske folks spørgsmål.
”Vi elsker fabrikker i Kina, fordi de er billige!”
Mens de rejser uden for Kina, vil folk ofte forsøge at slå en samtale op ved at pege på varen for at sige: ”Du kommer fra Kina? Disse er alle fremstillet i Kina. Billig og god! ” Så smigrende som det er, at de taler meget om fremstillede i Kina-produkter, minder sådanne kommentarer på en eller anden måde om det faktum, at den billige pris er på bekostning af værdien af billig kinesisk arbejdskraft, og nogle gange også kvalitet.
Ӂh ret, jeg har glemt, at du ikke kan bruge Facebook / Instagram / Twitter
”
Er det bare os, eller lyder denne kliché-redede linje lidt selvtilfredse? Det er sandt, at vi ikke kan strejfe frit online på grund af den store firewall, der er pålagt af regeringen, og tingene gøres endnu værre med den stadig strengere online-censur, men det betyder ikke, at kinesere vil afsige sig skæbnen. Det er en åben hemmelighed, at mange kinesere bruger VPN'er eller virtuelle private netværk for at få adgang til forbudte websteder, og frem for alt prøver vi ikke så hårdt at klatre over væggen bare for at bruge Facebook / Instagram / Twitter.
”Jeg ved, I ikke har lov til at kommentere
”
Det er sandt, at nogle emner er følsomme i Kina, og der er en risiko for at blive fængslet for at sladre online. Så meget som det faktum, at nogle kinesere har en tendens til at være mere diskret, mens de kommenterer de selvvurderede følsomme spørgsmål af frygt for at blive spioneret af censurerne, skjuler mange mennesker ikke deres følelser ved at latterliggøre hele censuret online, mens nogle vedvarer i at udtrykke sig, selv om deres indlæg bliver slettet igen og igen. Ved at antyde, at kinesere ikke kan udtrykke sig, fordi "du ikke har tilladelse" er en respekt for dem, der fortsætter med at udtale sig på trods af vanskeligheder.
"Jeg vender tilbage til dig"
Efter at have ventet forgæves på svar efter at have fået at vide ”Jeg vil vende tilbage til dig” gang på gang, lad os endelig give os efter sandheden, at ”jeg kommer tilbage til dig” faktisk betyder ”jeg kommer aldrig tilbage til dig. ” Det er sandt, at kinesere er keqi (beskedne og høflige), så de undertiden har tendens til at tale taktfast for at undgå konflikter, men vi beundrer også dyden af ærlighed, så vær venlig at betyde, hvad du siger, og hvis du virkelig ikke har en svar, det er OK at sige "Beklager, men der er ikke noget jeg kan gøre."
