Brasilien er det eneste portugisisk-talende land i Sydamerika, idet det adskiller det fra det overvejende spansktalende kontinent, og indtil de første portugisiske bosættere kom i 1500, hvilket bragte deres kultur og sprog med, havde det cirka 1.000 oprindelige formspråk. I dag har brasiliansk portugisisk udviklet små forskelle fra sine koloniale rødder, især inden for grammatik, ordforråd og intonation; Brasiliens markante melodiske tone, der er pepret med harmoniske dips og toppe, er, som man kan diskutere, den mest søde klingende af alle de portugisiske dialekter.
Vida (vee-da) / liv
Portugisisk er et latinsk sprog, og mange af dets ord stammer fra dette gamle ordforråd. Vida er en af dem og stammer fra det latinske ord vīta, der bogstaveligt talt betyder 'liv'. Det ligner, hvis ikke identisk, ordene for 'liv' på andre romantiksprog, såsom spansk (vida), italiensk (vita) og fransk (vie).
Beija-flor (bugt-jah-gulvet) / kolibri
Udtrykket beija-flor forbinder to navneord-beija, der betyder 'kys', og blomster, der betyder 'blomster' - for at skabe et ord, der beskriver den sarte måde, en kolibri nærer på nektar. Beija-flor er også navnet på en af Rio de Janeiros største samba-skoler, der blev kronet til mester for Carnival 2018.
Lua (loo-ah) / måne
Ordet lua eller 'måne' kommer fra en vigtig del af den romerske mytologi. Efter at have grupperet månen med solen og fem andre planeter som de syv hovedpunkter på himlen, vedtog romerne den syv-dages uge til deres kalender, og ugens dage blev opkaldt efter disse syv astronomiske kropper. Denne nomenklatur findes stadig i mange romansprog i dag, undtagen på portugisisk, der bruger den katolske kalender. Nogle daglige udtryk bruger lua, såsom lua de mel, der direkte oversættes til 'honningmånen' eller 'bryllupsrejse'.
Felicidade (feh-lis-e-dah-gee) / lykke
Det portugisiske ord for 'lykke' kommer fra det latinske ord fēlīcitās, der stammer fra to ord: fēlīx, der betyder 'lykkelig' eller 'heldig', og suffikset -tās, der henviser til en tilstand af væren, såsom '-hed' ', ' -ness 'eller' -ship '. Brasilianere ønsker ofte hinanden muitas felicidades ('meget lykke'), når de fejrer en fødselsdag, et bryllup eller en anden festlig begivenhed.
Poesia (po-iz-ear) / poesi
Ordet for 'poesi' på portugisisk er poesia og stammer fra det latinske ord poese, som igen kommer fra det antikke græske ord poíēsis, der bogstaveligt betyder 'komposition' eller 'produktion'. Nogle af Brasils mest berømte forfattere inkluderer Machado de Assis og Carlos Drummond de Andrade, hvoraf sidstnævnte blev betragtet som den største brasilianske digter, der har levet.
Liberdade (lib-err-dah-gee) / frihed
Ordet liberdade stammer fra det latinske ord lībērtās, som kan opdeles i līber (der betyder 'frit') og suffikset -tās. Det er også navnet på et velkendt kvarter i São Paulo, som har et stort japansk samfund og snesevis af traditionelle japanske restauranter og butikker.
Paixão (pah-sh-ow) / lidenskab
Det portugisiske ord for 'lidenskab' stammer fra to rødder, som begge er baseret på religion: det latinske ord passiō, som betyder 'lidelser af Kristus på korset', og lidenskab, der kommer fra gammelfransk og betyder 'Kristi lidenskab og fysisk lidelse. I dag refererer det til en intens kærlighed eller entusiasme, der kan sammenlignes med en fysisk smerte, især hvis paixão ikke gengældes mod nogen.
Alma (al-ma) / sjæl
Det portugisiske ord for 'sjæl' har rødder i det latinske ord anima, der betyder 'sjæl' eller 'ånd' samt 'ånd'. Dette rodord har kognater på andre sprog, såsom det antikke græske ord ánemos (der betyder 'vind' eller 'brise'), det gamle frisiske udtryk omma (der betyder 'ånd') og det sanskritiske ord ánila (der betyder 'luft' eller ' vind').
Beleza (beh-lay-zah) / skønhed
Der er flere mulige oprindelser for det portugisiske ord for 'skønhed'. Selve ordet beleza kommer sandsynligvis fra det vulgære latinske ord bellitia, der stammer fra det latinske ord bellus, et gammelt ord for 'skønhed', 'smuk' eller 'smuk'. Det antages, at selvom beleza har disse oprindelser, kan det også være blevet vedtaget af det portugisiske sprog fra det italienske ord bellezza eller det gamle okkitanske ord belleza, snarere end direkte fra latin. Ud over at betegne 'skønhed' er det også almindeligt på portugisisk at bruge beleza til at betyde 'okay' eller 'det er fint'.
Carinho (ca-rin-yo) / kærlighed
Det portugisiske ord for 'kærlighed' er carinho og bruges ofte mellem mennesker, der deler et tæt forhold; Hvis du forsigtigt strejker, masserer eller beroliger nogen, siges det, at du er dando carinho eller 'giver kærlighed'. Det stammer fra det spanske ord cariño, som måske er afledt af det samme ord på aragonisk, der betyder 'elskede'.
