Med et hav af afstand mellem dem kan Cherokee- og koreanske sprog synes at have intet til fælles, men i begge tilfælde blev skriftsproget skabt af et enkelt individ.
Sprog er et grundlæggende element i alle menneskelige kulturer, og skriftlige sprog kan blive et stærkt symbol på kulturel identitet såvel som et uvurderligt kommunikationsværktøj på tværs af afstande. Ikke hver kultur har et skriftsprog, skønt ideen om at skabe en ofte ofte tændes gennem kulturudveksling.
Sprog er normalt bygget af lokalsamfund; sjældent skaber en enkelt person et samlende sprog, der bruges hver dag af et helt folk. Men det er præcis, hvad der skete, når det kommer til det koreanske og Cherokee-skriftsprog.
Koreanske og Cherokee-kulturer har begge historier, der er skævt af invasion og besættelse, og udviklingen af et alfabet blev brugt til at konfrontere undertrykkende kolonisering og beskytte kulturel identitet. Disse manuskripter gav et element af enhed for enkeltpersoner og fungerede som et middel til journalføring.
Kongen bag det skrevne koreanske sprog
Indtil 1443 brugte koreanerne komplekse kinesiske tegn til at skrive på grund af deres nærhed af det kinesiske imperium, men forskellene mellem det kinesiske og det koreanske sprog betød, at dette system ikke dækkede det koreanske folks behov tilstrækkeligt. Den ærede kong Sejong den store, som regerede over Korea fra 1418 til 1450, så et behov for et tydeligt, entydigt koreansk skriftsprog og udviklede Hangul. Legenden siger, at kong Sejong næsten mistede synet ved at udvikle sproget, skønt det er sandsynligt, at han ikke påtog sig det som en soloindsats. Som konge ville Sejong have haft adgang til lærde og litteratur om sprog at basere sit arbejde på.
King Sejong udviklede Hangul til let at forstå, da hver form angiver en anden lyd eller fonem. Hvert tegn er bygget ud af dets individuelle lyde, hvilket betyder, at hvert ord kan lydes, hvis du ved, hvad hvert symbol betyder. Som kong Sejong sagde om karaktererne, ”En klog mand kan gøre sig bekendt med dem, inden morgenen er forbi; en dum mand kan lære dem i løbet af 10 dage. ” En grundlæggende forståelse af formerne betyder, at nogen kunne læse og udtale koreansk uden egentlig at forstå noget af sproget. Bekvemmeligheden i dette system har resulteret i en næsten 100% læseevne i både Syd- og Nordkorea.
Julia Wytrazek / © Culture Trip
Først blev Hangul ikke bredt vedtaget, da kinesiske manuskripter bevarede prestige, men de seneste årtier med øget national stolthed har resulteret i en stolthed i sproget. Det kinesiske skriftsystem var stadig i brug i alle officielle dokumenter indtil 1894; derefter blev Hangul forbudt, mens Korea var under japansk besættelse, der begyndte i 1910 og sluttede med slutningen af 2. verdenskrig i 1945. I løbet af denne tid var japansk det officielle sprog i regionen.
Efter 2. verdenskrig blev Korea splittet; Nordkorea blev et kommunistisk land, og Sydkorea blev kapitalistisk, hvilket forårsagede en spalte mellem de nationer, der fortsætter i dag. Både Nord- og Sydkorea bruger nu Hangul som det officielle skriftsprog, selvom brugen af de kinesiske tegn også vedvarer. I dag giver Hangul et punkt om enhed på tværs af en omstridt grænse. Koreanerne udtrykker stadig tak til kong Sejong for hans bestræbelser på at bringe Hangul til sit folk.
